 KORT OM MEDIER
Medietyper
Vi kender forskellige medietyper i dag, men hvilke medietyper der
kommer i fremtiden, tør ingen spå om. Én ting er sikkert: nye måder
at lagre musik, billeder og video på vil hele tiden opstå.
Eksisterende materiale og optagelse kan omfatte mange forskellige
medietyper og formater – afhængigt af hvornår dette er indspillet
eller optaget og selv som professionel kan vi godt forstå at brugere
være i tvivl om hvilken medietype der skal satses på – men vi kan
ikke rådgive nok om at det er vigtigt at få overspillet de gamle
billeder, dias, optagelser mv. før disse bliver for gamle og
pludselig ikke kan læses mere og dermed at gamle minder, optagelser
eller oplysninger går tabt.
Ingen medietyper er fremtidssikrede. En god tommelfingerregel er at
overveje hvor udbredt afspilningsudstyret er. Fordi der kommer et
nyt produkt på markedet, behøver det jo ikke at betyde at alle de
hidtidige stereoanlæg, bilradioer og ghettoblastere smides væk. En
god regel er at orientere sig om hvorvidt der overhovedet er
indspillet relevante optagelser inden for den pågældende medietype
og om der findes et passende udbud af både afspillere og medier.
Den største overvejelse bør gå på formålet fremfor medietypen. Skal
indholdet skal bruges til data, til PC, til TV, til videooptagelser,
til billeder ? – og lever medietypen op til de ønskede personlige
krav til kvalitet, alsidighed og aktualitet ?.
Hermed et par eksempler på formål og medietyper der findes aktuelle
i dag:
Litteratur
Litteraturen vil stadig udkomme i bogform, selvom e-bogen, den
elektroniske bog, der downloades direkte til brugeren, så småt
vinder indpas.
Det bogtrykte materiale vil i rigt mål fylde hylderne mange år frem.
Til gengæld udgives tidsskrifter i højere grad online. Vi vil
imidlertid i nogle år endnu have de trykte udgaver side om side med
de elektroniske.
Andre medietyper
Hvad angår den indspillede optagelse, er der mange udfordringer.
Inden for de seneste 20 år er det ene format efter det andet dukket
op og udråbt til at være det forriges afløser. Generelt er de fleste
medier lette at betjene hvilket er en fordel for mange brugere.
Grammofonplader
Grammofonplader udgives stort set ikke længere med undtagelse af små
nicheprægede genrer der oftest distribueres gennem
specialforretninger. Ved etablering af en ny musiksamling bør man
derfor ikke indkøbe grammofonplader medmindre musikken ikke kan
skaffes på anden vis. Grammofonplader har analog lydkvalitet og kan
kun afspilles på grammofon. Grammofonplader har begrænset
holdbarhed, de bliver ridsede og kræver omhu rent
opbevaringsmæssigt. De tåler ikke stærkt lys eller varme.
Kasettebånd
Kassettebånd lider efterhånden samme skæbne som grammofonplader som
biblioteksmateriale. Kassettebåndet har også analog lydkvalitet, men
fik stor succes fordi det nu var muligt for brugerne at optage og
indspille musik selv. Kassetteafspillere findes fortsat i de mange
stereoanlæg, dertil kommer ghettoblastere, bærbare afspillere,
bilradioer mv. Disse afspillere findes endnu hos mange brugerne, så
derfor kan kassettebånd stadig være relevante i en samling dog ikke
ved nyetablering.
DAT
DAT (Digital Audio Tape), det digitale kassettebånd, var tænkt som
det analoge kassettebånds afløser, men vandt aldrig rigtig indpas på
konsummarkedet med indspillet musik. Bruges mest i professionelt
øjemed som blanke bånd til lagring af musikoptagelser inden for
pladebranchen og radiostationer. DAT-bånd er derfor ikke relevant i
musik sammenhæng men ses stadigvæk som opbevaring af data.
Cd
Cd (Compact Disc) eller cd audio blev siden sin introduktion i
starten af 1980’erne et etableret lagringsmedie for musik i digital
kvalitet og vandt indpas hos forbrugerne i en grad, så det nu er det
mest udbredte musiklagringsmedie på verdensplan. Cd afspillere
findes i stationære stereoanlæg, bærbare afspillere, bilradioer,
ghettoblastere og kan desuden afspilles på pc. Cd’en er slidstærk
men ikke uforgængelig, den er let at opbevare og håndtere fordi den
fylder så lidt. Der kan ikke optages lyd på den almindelige type cd.
Hertil kan man i stedet anvende cdr (Compact Disc Recordable) eller
cdrw (Compact Disc Re-Writable), der fungerer som blanke cd’er. Med
en voldsom hastighed erobrede cd’en verden og repertoiret voksede
tilsvarende. Men ikke al musik er indspillet på cd, mange ældre
optagelser bliver aldrig overført til cd og eksisterer stadig kun
som lak- eller grammofonplader. Cd’en distribueres som almindeligt
konsumprodukt via pladeforretninger, dagligvarehandel, kiosker,
tankstationer, boghandlere samt i stadig stigende omfang via
Internet. Selvom netdistribueret musik stormer frem, vil cd’en som
medie ikke uddø lige med det samme alene af den grund at vi alle har
en del afspillere i hjemmene. CD’en bruges ligeledes i stigende
omfang til data opbevaring til læsning/skrivning på PC.
MiniDisc
MiniDisc er en mindre udgave af cd’en med samme kapacitet og
kvalitet som almindelige cd’er og tilsvarende slidstærk. Den kræver
særlig afspiller der findes som stationære og bærbare afspillere.
De bærbare afspillere er så små at de snildt kan ligge i en
bukselomme og er derfor meget populære til cykling, bilkørsel,
rulleskøjteløb etc.
Den helt store fordel er at man kan redigere musikken på sin
MiniDisc, man kan slette, flytte om på musikken, dele et nummer op i
to spor eller lægge dem sammen i det samme spor. Indtil videre
findes der ikke særlig meget færdigindspillet repertoire på MiniDisc.
Cd-rom
Cd-rom (Compact Disc Read Only Memory) er en standard for lagring af
flere medietyper: tekst, lyd og billede og afspilles via computer.
Den helt store fordel ved cd-rom er interaktionen hvor brugeren kan
bestemme i hvilken rækkefølge indholdet bruges og muligheden for at
anvende alle medietyperne på én gang: læse en tekst, se billeder og
eventuelt video samt høre tale og musik.
Cd-rom findes i forskellige standarder med tilsvarende varierende
kapacitet. I udlåns sammenhæng er den problematisk fordi producenter
og distributører kræver at cd-rom’erne er frikøbt til udlån og
ellers er begrænset til brug på stedet.
Video
Video blev i Danmark etableret som VHS-standarden der også er
udbredt som hjemmevideo. Bruges på særlige afspillere i kombination
med fjernsynet. Indspillede videobånd har analog lydkvalitet og
videobånd slides en del ved afspilning. De opbevares under
hensyntagen til rumtemperatur, fugtighed mv. Videoen spås ikke nogen
stor fremtid som medie og afløses nok af:
DVD
DVD (Digital Versatile Disc) eller den digitale videoplade. Den har
samme størrelse som en cd og har digital lyd- og billedkvalitet. Den
kan p.t. lagre op til 135 minutters film og lyd i surroundsound. Den
bruges ofte til lagring af spillefilm og har den fordel at den kan
indeholde undertekster på flere forskellige sprog. Der
eksperimenteres i øjeblikket med DVD’er hvorpå man selv kan vælge
kameravinkler, slutscener etc. Afspilles via særlig afspiller der
dog også kan afspille almindelige cd-audioer. Repertoiret for DVD er
opdelt i en række zoner således at film ikke spredes over hele
verden, men kun inden for et begrænset område. Man skal altså være
opmærksom på at har man en afspiller der kun kan spille DVD fra
zonen for Europa, nytter det ikke noget at importere film fra USA.
Om DVD bliver et stort medie i musiksammenhæng vil afhænge af
repertoiret. Indtil videre er spillefilm det mest udbredte. DVD har
afløst Laserdiscen (også kaldet “videopladen”) som medietype.
MIDI
MIDI (Musical Instrument Digital Interface) er en standard (fil-type
og dermed ikke medie), et dataudvekslingssprog for musikinstrumenter
i computersammenhæng. Data gemmes som MIDI-filer og bruges som et
tekstbehandlingsprogram. Kræver en computer med musikprogram og
lydkort, et MIDI-interface som mellemled mellem computer og selve
MIDI-systemet foruden et keyboard samt højttalere.
MIDI-standarden bruges mest i professionel redigerings- og
optageøjemed, men er efterhånden også udbredt i
undervisningssammenhæng f.eks. i gymnasieskolen. I
bibliotekssammenhæng leveres noder undertiden med disketter med
MIDI-filer.
|
